Vuggestue

Aabenraa børnehus vuggestue

Elefantstuen er en vuggestue, som er en del af Aabenraa børnehus. Lige pt. er vi 10 børn, 3 pædagoger og en pædagogmedhjælper på stuen. Vuggestuen er placeret i modsat ende af huset i forhold til børnehaven. På den måde er der mulighed for en stille og rolig aflevering. I garderoben til højre for vuggestuens dør er der en opslagstavle, hvor i dagligt kan læse om hvad vi har lavet. Her bliver der også slået relevante opslag op. 

Elefantstuen er et dejligt stort lyst rum, hvor børnene frit kan boltre sig. Vi gør meget ud af at alle skal føle sig velkommen på elefantstuen både børn og forældre.

 

 

Elefantstuen

Hvis man fortsætter lige ud når man kommer ind af indgangen finder man børnehavens legeplads. Til venstre findes vuggestuens dejlige ny renoverede legeplads der bl.a. indeholder et sørøverskib sandkasse, et legehus, bord bænkesæt.

Elefantstuens legeplads

 
 

Dagligdagen:

I vuggestuen lægger vi vægt på, at dagligdagen tilrettelægges, så den tilgodeser dit barns behov og udvikling.

Barnet skal føle at de voksne er nærværende, at barnet føler sig værdsat, at der er voksne, som lytter, er engagerede og viser interesse for at skabe en god relation og giver sig tid til dette.

Det er vigtigt for os, at barnet trives, og at vi lytter til og er opmærksomme på barnets signaler.

Vores hverdag indeholder forskellige aktiviteter som leg inde og ude, ture ud af huset, kreative sysler, musiske og motoriske aktiviteter samt spontane aktiviteter.

Vores pædagogiske aktiviteter samt dagligdagen er planlagt ud fra de pædagogiske læreplaner.

 

Læreplaner for de 0-3 årige på elefantstuen

Siden 2004 har alle institutioner i landet arbejdet ud fra de 7 læreplanstemaer. Vi vil herunder beskrive hvordan vi arbejder med de pædagogiske læreplaner i løbet af året både i spontane og planlagte aktiviteter.

 

 

 

 

 

Barnets sociale kompetencer:

Målet er at skabe en hverdag, hvor barnet lærer at begå sig i fællesskabet, lærer at vise hensyn og have respekt for andre, sætte egne grænser og lærer at løse konflikter. Det at kunne indgå i fællesskab med de andre, at vente på tur, udvise empati, er vigtigt for et godt samspil.

·         Vi lærer børnene at tale pænt til hinanden

·         Vi guider børnene i legesituationer

·         Vi lærer børnene at være lydhøre overfor andre, udvise empati, respekt og vise hensyn til både små og store.

·         Vi lærer dem at danne venskaber, sætte grænser og løse konflikter uden at slå.

·         Vi hjælper med at sætte ord på følelser.

·         mulighed for at udforske bøgerne.

 

 

Barnets krop og bevægelser:

Målet er at skabe en hverdag, hvor barnet får mulighed for at udvikle motoriske færdigheder og bevarer glæden ved at bruge deres krop. Vi gør meget ud af at børnene får både grov motoriske og finmotoriske udfordringer i hverdagen.  Jo mere stærk man er motorisk, jo mere selvstændig er børnene ofte.

·         Vi hjælper børnene med at bevare glæden ved at røre sig, og sørger for at være nogle gode rollemodeller.

·         Vi synger sanglege med bevægelse.

·         Vi bruger nærmiljøet til udflugter og gåture.

·         Vi styrker finmotorikken ved at tegne, klippe, klistre, spise selv og bruger bestik.

·         Vi laver aktiviteter der styrker barnets sanser.

·         Vi tager initiativ til både spontane og planlagte aktiviteter.

 

Barnets alsidige personlige udvikling:

Målet er at skabe en hverdag hvor barnets spontanitet og interesse er understøttet, og hvor barnet får mulighed for at udvikle selvstændighed, selvtillid og selvværd, og får hjælp til at tackle de forskellige følelser der opstår i fællesskabet.

·         Vi motiverer børnene til at prøve nye ting.

·         Vi lærer dem samspillet med andre børn og voksne. Støtter dem i sejre og nederlag, og husker at give dem ros.

·         Børnene får lov at hjælpe med de daglige gøremål.

·         Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser.

·         Vi er nogle gode rollemodeller, der viser børnene vejen og viser dem at det er okay at prøve nye ting.

·         Vi øver selvhjulpenhed i form at toiletbesøg, af- og påklædning, spise selv, kravle, gå, løbe og hoppe.

 

 

 

Natur og naturfænomener:

Målet er at skabe en hverdag, hvor barnet lærer glæden ved naturen og at vise respekt og forståelse for dyr og planter, og oplever naturen på alle årstider i alt slags vejr.

·         Vi giver børnene mulighed for at opleve det danske vejr i forhold til sne/ regn/ sol/vind/kulde/ varme

·         Vi har dialog om dyr og planter

·         Vi er på mange gåture i naturen.

·         Vi giver børnene oplevelser i naturen så de oplever glæden ved at færdes ude.

·         Vi lader børnene opleve glæden ved at færdes i naturen, og bruger alle sanser, deres fantasi og krop.

·         Vi vil i hverdagens aktiviteter være rollemodeller i naturen.
 

 

Sproglige kompetencer

Målet er at skabe en hverdag der giver barnet mulighed for at udvikle sit sprog gennem dagligdags aktiviteter og støtte barnet i at lære at bruge sproget som kommunikationsmiddel.

·         Vi motiverer børnene til at anvende sproget.

·         Vi gentager og anerkender samt roser deres initiativ til sprog.

·         Vi læser bøger der giver anledning til tale. Vi laver rim og remser, spil og musik.

·         Vi har samling hvor vi understøtter sproget ved at synge fagte sange.

·         Vi bruger sproget hele tiden i vores dagligdag f.eks. på puslebordet hvor vi rigtig har en til en kontakt med barnet.

 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Målet er at skabe en hverdag som understøtter barnets fantasi og udtryksmåder, samt give kendskab til danske og til anderledes kulturer.

·         Vi fejre de danske helligdage.

·         Vi deltager i børnenes fantasier og lege.

·         Vi laver højtlæsning for børnene.

·         Vi vægter højt at vores bøger er placeret i børnehøjde, så børnene også selv har mulighed for at udforske dem.

·         Vi giver børnene kendskab til sanglege.

·         Vi har forskellige musikinstrumenter til rådighed samt en voksen på stuen der spiller guitar for børnene.

·         Vi ønsker at barnet viser glæde ved musik, dans, teater osv.
 

 

Praktiske informationer

Før barnets starter:

Før barnets starter sender vi vores velkomstfolder ud til jer forældre. Der står bl.a. de mest væsentlige ting inden jeres barn starter på elefantstuen. Der står bl.a. hvem der er jeres kontaktperson den første tid, og at i bedes ringe til os og aftale et formøde og besøg inden jeres barn starter.

Barnets start:

Vi planlægger starten sammen med jer på formødet. De første par dage plejer i forældre at være med i 30-60 min sammen med jeres barn. Afhængig af hvert enkelt barn tilrettelægger vi den bedst mulige indkøring der passer til lige netop jeres barn. Hvis der de efterfølgende dage er mulighed, så start gerne med korte dage, hvor barnet er der i få timer, for at lette overgangen til de nye oplevelser. Det er en stor ny verden for jeres barn.

Ting som skal medbringes i institutionen:

Bleer
Sutter og evt. nusseklud.
Specialkost såsom modermælkserstatning, allergikost m.m.
Skiftetøj
Tøj efter årstiden plus lidt ekstra.
Fodtøj til ude samt inde (husk at når jeres børn lige har lært at gå er det vigtigt med gode stabile sko)
Hue og vanter
regntøj
Husk at skrive navn på ALT ellers bliver jeres barns ting hurtigt væk!  

 

Åbningstider:

Institutionen har åbent fra 6.30-16.30 fra mandag til torsdag. Fredag fra 6.30-15.30.

Elefantstuen har åbent fra 7-16 fra mandag-torsdag. Fredag fra 7-15.30. I ydertimerne er vi på hvepsestuen.

 

Ved sygdom:

Ring eller send os en sms om morgenen, så snart du ved dit barn ikke kommer. Vores telefon er åbent fra kl. 7. Vi modtager ikke syge børn i vuggestuen. Sygdom smitter hurtigt i en institution og derfor er det VIGTIGT i holder jeres barn hjemme når det er syg. Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen, vurdere vi, om det er forsvarligt dit barn bliver i vuggestuen, og vi ringer til dig/jer som forældre. Det er vigtigt barnet først kommer i institutionen når det er helt rask, og igen kan klare at følge en normal dagligdag i vuggestuen.

 

Barnets fødselsdag:

I er meget velkomne til at medbringe noget på jeres barns fødselsdag. Vi synger fødselsdagssang, pynter bordet og sætter flag ved døren. I er meget velkommen til at deltage til jeres barns fødselsdag, men så er det vigtigt at i tager jeres barn med hjem bagefter.

Lukkedage:

d. 5 juni
d. 24 december
d. 31 december samt 1 januar.
Kostpolitik:

Vuggestuen tilbyder børnene en sund og varieret kost.

Formålet med kost tilbuddet er:

At give børnene en sund og varieret kost, så børnene får de næringsstoffer, de har brug for, for at udvikle sig bedst muligt.
At børnene med alderen kan være med i forberedelsen af måltidet og lære om god hygiejne omkring måltidet.
Rygning:

 

Der må ikke ryges på institutionens matrikel eller indenfor.
Mobil: 2427 6553

 

Vi frabeder os mobiler under aflevering og afhentning. Det er vigtigt dit barn er i centrum når i kommer i institutionen. Derudover er det vigtigt for os at høre når i aflevere barnet, om der er noget særligt, vi skal være opmærksomme på f.eks. hvis barnet ikke har sovet godt) Når i afhenter kan der være beskeder omring, hvordan barnets dag har været.

 

Søvn:

Vi har oplevet, at nogle børn kommer meget trætte i institutionen og har svært ved at hænge sammen under vores daglige aktiviteter. Vi støtter op om sundhedsstyrelsen anbefalinger om at børn fra 1-3 års alderen bør sove 10-12 timer hver nat. 

 

Bopælsændring:

Husk at give besked ved adresse ændringer samt ændrede arbejdstelefonnumre og mobilnumre.

Hvis vores institution lyder som et sted for jeres barn, men i ønsker at se institutionen først, så ring endelig til os, for at aftale et besøg